+4564461511 info@pluscoat.com

VÅDLAKERING

Hos PlusCoat har vi arbejdet med vådlakering siden 1980. Vi har 2 komplette maleanlæg med automatisk påføring af vådmaling. Vi påfører vådmaling med højrotation, airmix og HVLP, og håndterer alle typer af vådmaling – herunder PUR, EP, POL, ACRYL, SILICONE, PTFE.

Vores sprøjtekabine er på L 17 x B 6 x H 7 meter kombineret med topmoderne udstyr og 5 ton krankapacitet til at lette adgangen for de helt store opgaver som fx containere, betonanlæg, industrimaskiner og landbrugsmaskiner.

Samlet har vi kapacitet til 50.000 daglige emner med vådlak. Dermed er vi den industrilakerer i Danmark med størst kapacitet inden for vådmaling.

Udtalelse

Har du spørgsmål til vådlakering? Så ring til mig på +45 22 12 88 26 – eller skriv på mlp@pluscoat.com

Marcello La Pia

Medejer & Driftsleder

BESTIL ET PRØVEEMNE – UFORPLIGTENDE

Se, hvordan dit emne ser ud efter en pyrolyseafbrænding. Og få et uforpligtende tilbud.

vådlak robotlakering

HISTORIEN BAG VÅDMALING

  • Fås i ALLE farver
  • Der findes vådmaling til ethvert formål. Fra korrosionsbeskyttelse til søs, varmebestandighed i rumfart eller på havegrill – over fancy farver på mobiltelefoner og briller – til lækker berøringsflade inde i biler, camouflage på slagmarken og mode på møbler.
  • Vådlakering har en utrolig flot finish
  • Vådlakering er svært at påføre. Risikoen for løbere, skidt i overfladen og appelsinhud er der altid – uanset hvor dygtig man er, og hvor gode robotter man har.

OM PROCESSEN:

Der er utallige måder at påføre vådmaling. Hos PlusCoat foregår det oftest ved én af følgende metoder:

  • Forstøvning:
    Vådmalingen forstøves med én af 3 metoder:
  1. En stråle af maling presses fra hinanden ved hjælp af trykluft.
    Denne forstøvning kendes også som HVLP og MVLP.
  1. Malingen pumpes ud på en roterende skive eller klokke, der roterer meget stærkt. Når malingen når kanten af skiven og fortsætter ud over kanten, kan den ikke længere hænge sammen i én film, og slipper i meget små dråber. Denne metode kaldes for højrotations-lakering og skivelakering.
  2. Malingen sendes ud af et mikroskopisk hul under meget stort tryk, og ekspanderer ud i små dråber, når det kommer ud i atmosfærisk tryk. Denne metode kendes som airless og airmix/airassist.
  • Dypning:
    Emnet dyppes ned i en beholder med maling – og trækkes op igen.
  • Valsning:
    Malingen påføres en roterende valse, der ruller henover emnet, og efterlader malingen på emnet, når den ruller videre på emnets overflade.

overfladebehandling 7948 (2)

FAKTA OM VÅDLAKERING

De fleste har prøvet at påføre vådmaling med fingrene, pensel, rulle eller sprøjte, og mennesket har fra tidernes morgen brugt vådmaling – enten for at udtrykke sig religiøst og symbolsk, rent dekorativt eller som beskyttelse af både og bygninger.

På hulemalerier blev der brugt jordfarver, hvor pigmenterne er okker (gul), brændt okker (rød) og knust trækul (sort).

Oldtidens egyptere havde et større pigmentsortiment – fx egyptisk blåt, cinnober (rød), auripigment (gul), malakit (grøn) samt kridt og gips (hvid). Pigmenterne blev findelt i en morter, og derefter revet som en tyk pasta i organiske bindemidler, fx gummi arabicum, hud- eller benlim.

Romerne og grækerne arbejdede videre på de egyptiske maletraditioner med brug af mineralpigmenter. Maling med linolie som bindemiddel kendes fra de første århundreder e.Kr.

Det første syntetiske bindemiddel til maling, nitrocellulose, blev fremstillet i midten af 1800-tallet. I 1930erne begyndte akryl- og alkydmaling at vinde udbredelse, mens plastmaling kom frem i slutningen af 1940’erne.

SPØRG OS!

Spekulerer du på, om vi kan hjælpe dig videre? Vil du have en rundvisning i vores produktion? Så bare ring. Vores nummer er 64 46 15 11.